Black Friday er en af årets travleste handelsdage, og det kræver omhyggelig planlægning for at sikre, at din virksomhed er klar til den store efterspørgsel.
Her er vores guide med 5 tips til hvordan du kan forberede din virksomhed på Black Friday.
1. Forbered i god tid
Forberedelse er nøglen til en succesfuld Black Friday. Start med at udarbejde en plan for dagen eller perioden, hvis du kører et tilbud over flere dage, for hvilke varer der er mest populære.
Her kan du evt. bruge de seneste års data for at hvad der sælger bedst. Ud fra det kan du beregne det forventede antal emballageforbrug allerede nu, og få købt ind i god tid.
Husk at der kan være længere leveringstid på emballage grundet den store efterspørgsel op til Black Friday.
Så vi anbefaler at du allerede begynder på planlægningen og indkøb af emballage 2 måneder før selve dagen.
F.eks. specialproduktion som emballage med tryk, kan tage op til 45 dage før det bliver leveret. Så det er vigtigt at du bestiller i god tid, hvis du også gerne vil gøre din virksomhed mere synlig under Black Friday.
2. Optimer pakkeprocessen
Effektiv pakning er afgørende for at kunne håndtere det øgede antal ordrer på Black Friday. Overvej at bruge emballageløsninger, der gør det nemt og hurtigt at pakke varer.
For eksempel kan webshopkasser med automatbund foldes uden brug af tape, hvilket sparer tid og arbejde for dine medarbejdere. Dette kan også reducere fejl i pakningen.
3. Gør returnering nemt for kunder
At gøre returnering let og bekvemt for dine kunder er afgørende for kundetilfredsheden. Investér i emballage, der har en dobbelt limstrimmel, så kunder nemt kan genlukke og returnere varer uden besvær.
Vedlæg en returlabel for at gøre processen endnu mere problemfri for kunderne. Dette kan hjælpe med at opbygge loyalitet og øge chancerne for gentagne køb.
Her anbefaler vi webshopkasser med returstrimmel, eller vores e-handelsposer med returfunktion, de findes både i flere størrelser i plastik og papir.
4. Synlig branding
Brug Black Friday som en mulighed for at styrke din virksomheds branding. Overvej at bruge sort emballage eller emballage med dit logo og brand farver for at skabe genkendelighed og differentiere dig fra konkurrenterne. Synlig branding kan øge opmærksomheden omkring dine tilbud og forbedre kundeoplevelsen.
https://www.pack2.dk/emballage-med-tryk-527/
5. Vælg miljørigtig emballage
Mere end nogensinde før prioriterer forbrugerne bæredygtighed. Overvej at bruge miljøvenlige emballageløsninger, såsom genbrugsplast, e-handelsposer eller genanvendelige papkasser. Tydelig kommunikation af din virksomheds miljøinitiativer kan appellere til et bredere publikum og positionere din virksomhed som ansvarlig.
Når du vælger emballage, skal du også sørge for, at den passer til størrelsen af de varer, du sender ud. Undgå overdimensioneret emballage, da det bruger unødvendigt meget materiale og kan øge omkostningerne. Vælg emballage, der passer til dine produkters størrelse for at minimere affald og reducere omkostninger.