Bio-komposterbar plast (eller bionedbrydeligt plast) har sit udgangspunkt i traditionel plast eller plast lavet af plantematerialer. Men under fremstillingen tilsættes særlige stoffer, der gør at plastikken kan nedbrydes over tid af naturens mikroorganismer, og blive til kompost eller biogas.
Bio-komposterbar plast skal derfor ikke sorteres som plast. Det kan nemlig ikke genanvendes som plast. Men skal i skraldespanden med madaffald m.m., da tanken er at det kan blive nedbrudt på genbrugsstationen sammen med f.eks. madrester og senere anvendes i naturen som kompost eller biogas.
Den biologiske nedbrydning af denne type plast kræver dog meget specifikke forhold som sjældent er til stede i danske recycle anlæg. Den klimamæssige værdi af kompost er desuden begrænset og afhænger af muligheden for at erstatte anden kompost. Så derfor er der på nuværende tidspunkt ikke stor chance for at bio-komposterbare plastprodukter ender som kompost eller biogas. I stedet brændes det med det andet affald - hvis forbrugeren husker at smide det i skraldespanden. Hvis det ender i plast, forringer det kun genbrugen af den plastik som kan genanvendes.
Det skal dog også nævnes at det på nuværende tidspunkt er uklart “hvad” plasten nedbrydes til - fx om der dannes mikroplast. Derfor anses bio-komposterbar plast ikke som en enkeltstående løsning.
Bio-komposterbar plast, skal være godkendt og leve op til en af følgende standarder: EN 13432/EN 14995, ISO 18606/ISO 17088, eller ASTM 6400/ASTM 6868. Dvs. produktet er komposterbart (under specifikke forhold), og det kan nedbrydes til CO2, vand og biomasse og at 90% af produktet sammen med bioaffald kan nedbrydes til stykker på mindre end 2x2 millimeter, på 180 dage.
For at hjælpe forbrugeren er der udarbejdet nedenstående officielle symboler for bio-komposterbar plast. Hvis en af disse er trykt på emballagen, lever det op til ovenstående standarder.
De 3 første certificeringer er udstedt af den Belgiske certificeringsorganisation "TÜV", mens den blå er udstedt af "DIN CERTCO". Disse to organisationer (TÜV og DIN CERTCO) er de to organisationer i Europa, der udsteder labels og certificeringer.
De fire hovedkrav i OK Compost-certificeringerne er:
- Produktet skal kunne nedbrydes til CO2, vand og biomasse. Overholdelse af en række strenge krav og forbud ift indhold i produktet, bl.a. til indhold af tungmetaller, gasser, flourstoffer mm.
- Fysisk test for bionedbrydelighed i et defineret kontrolleret laboratoriemiljø med krav om at 90% af produktet skal være defragmenteret til stykker ikke større end 2×2 millimeter på de 180 dage, testen varer.
- Samt at kvaliteten af det organiske materiale, som det certificerede produkt blandes med, ikke må forværres ved at blive blandet med produktet.
OK Compost symbolet er baseret på nedbrydelighedstests hvor materialet nedbrydes ved temperaturer på 65 grader - OK Compost-mærkede produkter er dermed egnet til at kompostere i industrielle komposteringsanlæg. OK Compost Home symbolet er baseret på nedbrydelighedstest på 25 grader. Denne temperatur er væsentlig tættere på en god, vedligeholdt hjemmekompost.