Er du også i tvivl om de nye gebyrer på forsendelse af paprør med PostNord ?
Vi bliver kontaktet af en del virksomheder, som sender paprør med PostNord.
Mange er frustrerede over det nye gebyr på "ikke-systemkonforme" varer, det vil sige at varer som kræver manuel håndtering pålægges nu et gebyr på kr. 30,00 - det gælder særligt for varer som paprør.
GLS har i en del år anvendt samme princip - men det er nyt for PostNord.
Det nye gebyr vil blive pålagt følgende varer:
- Rør og ruller.
- Spande og dunke.
- Sække og andre varer som ikke er korrekt emballeret.
For at undgår gebyret har PostNord lavet følgende regelsæt:
- Pakker skal have mindst 5-6 lige og ubrudte flader, altså som en kasseform.
- Pakker skal kunne stables.
- Pakker skal være pakket i pap, papir eller plastik.
Sender du paprør og vil undgår gebyret har vi både omslag til paprør, og firkantede tubes, som kan fritage dine forsendelser for gebyr.
Der er fortsat tvivl om hvorvidt omslag er en godkendt løsning, ingen hos PostNord har officelt sagt at det er en korrekt løsning. Dog har vi fået oplyst at en "tommelfingerregel" er at omslaget skal være minimum halvt så langt som røret - altså sender du et paprør på 350 mm, kan du fint bruge vores omslag på 280 mm, men sender du et paprør på 745 mm, så skal du anvende 2 stk. omslag.
Konklusionen er således - et omslag til paprør i Ø50 mm, koster fra kr. 2,62 (vejl.), så der er mange penge at spare ved at påsætte et eller to omslag.